Hjem Guide til sikker adfærd på nettet

Guide til sikker adfærd på nettet

Internettet og dets mange muligheder har været med til at skabe en helt ny hverdag for landets børn og unge. I dag foregår fritiden i langt højere grad foran skærmen, og det medfører helt naturligt nogle nye udfordringer, man som forældre skal tage stilling til.

Sikker adfærd på nettet kan være svært at definere. Der findes et hav af muligheder for færden på internettet, og det er meget forskelligt, hvordan man agerer på tværs af sociale medier. Vi har dog forsøgt at gennemgå nogle af de mest aktuelle områder, som hører sig til indenfor sikkerhed på nettet.

Sociale medier er i høj grad blevet en del af vores dagligdag. Det gælder for forældre såvel som børn. Selvom de sociale medier kan være forskellige, så er selve konceptet med interaktionen med andre mennesker via internettet den samme. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på sikker chat, da disse sociale medier i høj grad kan sidestilles som værende chatsider. Sikker chat er en af de vigtige områder at kende til, når man som forældre skal give sit barn lov til at omgås på internettet.

Sikker adfærd

Red Barnet har kigget nærmere på sikker chat, og hvordan vi sikrer os, at chatoplevelserne for børn og unge bliver så gode som overhovedet muligt. Ønsker du at læse mere omkring dette, så kan du klikke her. Der er endvidere mulighed for at downloade relevant materiale til at fremme sikker adfærd online.

Materialer og værktøjer

Som forælder kan det være svært at følge med i, hvad ens barn foretager sig på internettet. Derfor kan det være rart at vide, at der findes materialer og værktøjer, der kan gøre tingene lidt nemmere.

Spær hjemmesider – Det er på de fleste computere muligt at filtrere på de hjemmesider, der kan besøges via browseren. På den måde vil man kunne udelukke en stor del af de hjemmesider, du som forælder ikke ønsker, at dit barn skal besøge.

Sikkerhedspakker hos internetudbydere – Flere udbydere tilbyder i dag sikkerhedspakker, når du tegner en aftale om internet. YouSee tilbyder eksempelvis automatisk filtrering af hjemmesider, der indeholder vold eller voksenindhold.

Forældrekontrol på Windows, Mac eller iOS enheder.

Gennemgang af privatlivsindstillingerne på børnenes sociale medier.

Ovenstående liste er gode eksempler på tiltag, du kan kigge nærmere på, hvis du ønsker at gøre dit barns tilværelse på internettet lidt mere sikkert. Selvom det kan lyde kompliceret, så findes der nogle fremragende guides på både Google og YouTube til, hvordan de forskellige funktioner slås til.

Dit ansvar som forælder

Du har som forælder et stort ansvar for, at dit barn færdes trygt og sikkert på internettet. Det kan være svært at holde øje med, om hvorvidt dit barn udsættes for mobning på nettet, eller om dit barn er med til internetmobning. Derfor er det utroligt vigtigt, at du som forælder aktivt går ind og informerer dit barn om de konsekvenser, som netmobning har.

Derudover er det vigtigt, at man som forælder formår at sætte nogle klare retningslinjer for, hvad internettet må benyttes til. Børn har som udgangspunkt mulighed for at få adgang til mere eller mindre alt på internettet. Det er blot et faktum, da man som hovedregel blot er få klik væk fra alting. Man bør derfor som forælder bruge tid og energi på aktivt at uddanne og oplyse sit barn, så man ikke lader brugen af internettet være op til tilfældighederne. 

Ønsker du at lære mere om, hvordan du beskytter dit barn på nettet, så kan vi henvise til denne artikel fra Forbrugerrådet Tænk. Det kan endvidere være en god idé at foreslå en workshop på barnet skole, som skal adressere sikkerhed på nettet samt oplyse børnene om digital chikane.

Mobning på nettet

Undgå mobning på nettet

Mobning på internettet er desværre mere udbredt, end vi umiddelbart går og tror. Netmobning kan foregå på mange forskellige former. I dagens Danmark er det ikke en selvfølge, at det er via chatsider, at digital chikane foregår. Det kan sagtens foregå på ganske almindelige sociale medier, hvor fokus er på deling af billeder frem for regulær chat.

Førnævnte kan lede os til at spørge os selv; hvad er digital mobning? Og det kan som udgangspunkt være et svært spørgsmål at svare kort og præcist på. Digital mobning kan komme til udtryk på mange forskellige former. Derfor er det vigtigt, at man gør klart for sit barn, at der er behov for, at der bliver fortalt til en voksen, hvis internetmobning er til stede.

For nogle børn kan det være svært at vurdere, hvad der er digital chikane, og hvad der blot er venskabelige drillerier. Man er ofte meget sårbar som barn, og derfor kan en vittighed eller to pludselig udvikle sig til regulær mobning på nettet. Derfor er chatrådgivning og andre tiltag sat i søen for at sætte børn og unge ind i, hvad det kan have af påvirkninger på medmennesker, når først vedkommende føler sig trådt over tæerne. 

Chateksperter giver i denne artikel gode råd om, hvordan børn og unge bør kommunikere på internettet. Det kan være med til at give lidt inspiration til at sætte klare retningslinjer op for sit barn.

Grænser på nettet

I sidste ende er det vigtigt, at man formår at sætte nogle grænser for brugen af internettets mange muligheder. Som vi har været inde på tidligere, så er det næsten umuligt at holde øje med alt det, der foregår på internettet. Med de stigende antal chatsider, som børn og unge i dag bruger, er det i højere grad vigtigt, at der bliver sat klare retningslinjer samt grænser for børnene.

Vi slår herfra et slag for, at man, så vidt det er muligt, forsøger at begrænse børns afhængighed af sociale medier og chatsider. Derudover anbefaler vi på det kraftigste, at barnets skole inddrages ligeså snart der er tale om internetmobning eller digital chikane, da det naturligvis skal stoppes med det samme. Det er vigtigt, at børnene oplyses omkring de konsekvenser, som netmobning kan have, og derfor er det også utroligt vigtigt, at børnene har mulighed for at åbne op omkring de oplevelser, de gør sig.