Home Andet Guide til begravelse og bedemænd

Guide til begravelse og bedemænd

0
Guide til begravelse og bedemænd

Det bliver næppe nogen festlig begivenhed at begrave nogen, man holder af. Men med den rette planlægning og en god bedemand bliver det til at holde ud. Derfor får du her en simpel guide til den bedst mulige begravelse – læs med! 

Døden er et stort og ubegribeligt mysterium, både for voksne og børn. Ja, faktisk er der ingen på planeten jorden, der har nogen anelse om, hvad det er for en størrelse! Men én ting er sikkert: Det er ikke sjovt at sige farvel til et kært familiemedlem. Dog kan en begravelse gøres en smule mere udholdelig med den rette planlægning. 

Derfor er begravelsen vigtig 

Selvom det ikke er nogen behagelig oplevelse at begrave mormor eller farfar, eller hvem det nu måtte være, har begravelsen faktisk en funktion. Udover den helt praktiske foranstaltning, at den døde kommer i jorden, er det også en del af en sorgproces. En “god” begravelse kan således hjælpe deltagerne med at sige farvel og give sig selv lov til at blive sørgmodige. 

Deltagerne kan jo være store som små, men for alle gælder det, at begravelsen er en situation, hvor det er okay at blive rørt. Her må man gerne græde, og man må faktisk også gerne grine, hvis der bliver fortalt en morsom anekdote om den afdøde. Begravelsen kan derfor være en god indgang til at begynde at føle de følelser, der uundgåeligt følger med, når nogen vinker farvel. 

Find en god bedemand til begravelsen 

Når du skal finde en god bedemand, er det derfor også vigtigt, at det er én, der forstår begravelsens dybereliggende betydning. I skal have en god kommunikation, for I skal snakke sammen om en masse svære ting. En god bedemand har altså en vis følelsesmæssig intelligens. 

Derudover er vedkommende også en haj til planlægning og logistik. Den rette bedemand kan lette det praktiske ved begravelsen helt utroligt meget. På den måde kommer alting til at gå som det skal, lige fra valget af blomsterne til afviklingen af selve ceremonien. Og så kan man få sagt så godt farvel, som det nu er muligt. 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here